| Om 20 år vil vi måske grine ad den tilstand, som underviserne i dag befinder sig i inden for e-læring og jura. Men inden da er det alvor, når det gælder om at finde løsninger for undervisere, så de ikke giver op over for e-læring eller bryder loven med deres e-læring, lød dommen på symposiet Kan man komme i fængsel for at undervise?
180 undervisere, bibliotekarer, forskere, jurister og øvrige eksperter deltog i symposiet på Syddansk Universitet den 29. oktober 2009, arrangeret af Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) og Forskningsnettet. Klaus Bundgård Povlsen optrådte som konferencier under symposiet, som også er tilgængeligt som webcast. Tv-journalist Klaus Bundgård Povlsen havde bl.a. UBVA's formand Morten Rosenmeier i forhør. |
![]() |
|
Alvorlige krav |
Underviseres rettigheder og pligter |
Ulovlig e-læring og mulige løsninger
|
Cand.phil. Helle Meldgaard, UNI•C bød velkommen til det farligt svære emne og de modige oplægsholdere. – Der er behov for at få hjælp til klarhed om rettigheder og pligter, sagde Helle Meldgaard og henviste samtidig til webportalen E-læring og jura, som har været tilgængelig i et års tid og haft 90.000 besøgende. |
|
Formand for UBVA, lektor, ph.d. Morten Rosenmeier åbnede rettergangen med en case fra virkeligheden på en helt almindelig grå torsdag: – Her er en lærer, der gerne vil give sine studerende et kompendium inkl. en artikel. Hun skal have tilladelse fra forfatter og forlag. Det er forholdsvis let og kræver to telefonopkald. Men ofte er der flere forfattere og flere forlag impliceret. I princippet skal man have tilladelse fra alle. Vi har samlet en række af landets klogeste hoveder for at finde nogle løsninger, som en lektor kan lide. |
|
Journalist og tv-vært Klaus Bundgård Povlsen (KBP) styrede rettergangen med hård hånd og dybdeborende journalistiske spørgsmål til symposiets eksperter inden for e-læring og jura, bl.a. UBVA’s formand Morten Rosenmeier (MR). |
|
![]() Symposiet blev videooptaget og kan ses som webcast. Det er tilladt at linke. |
KBP: Er der ikke meget klynkeri i det her?
MR. Jo, der er klynkeri i det, men vi vil bare undervise. Hvor meget samfundsskadelig virksomhed er der i at vise et billede af et DNA-molekyle? Jeg er sikker på, at man om 20 år har en tilstand, hvor universitetslærere må, hvad de vil, og hvor rettighedshaverne vil få betaling. Jeg er sikker på, at vi vil grine ad det her til den tid. KBP: Men hvor er pengene? MR: Politikerne vil finde pengene, hvis vi skal være verdens førende på e-lærings-området. Danmarks vigtigste råstof sidder mellem befolkningens ører, så vi bliver nødt til at gøre noget. Det er ikke bare klynkeri. |
Henrik Udsen, professor i it-ret ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet havde kreeret en slide med et personbillede af UBVA's formand Morten Rosenmeier. – Man kommer ikke i fængsel, kan jeg næsten love, hvis man skulle komme til at lægge et billede ud i sit e-lærings-materiale uden at have rettigheder og tilladelser i orden. Men man kan få påtale fra Datatilsynet eller blive afkrævet kompensation til den afbillede, hvis den afbillede er blevet udsat for noget ubehageligt. |
|
Medlem af UBVA professor, ph.d. Bent Ole Gram Mortensen, Syddansk Universitet klassificerede undervisning som et sceneværk. Webcast af undervisning er omfattet af persondataloven og kræver underviserens samtykke. Et samtykke, der kan trækkes tilbage. – Der er rigtig mange fordele ved at optage – vi bliver frigjort af tid og rum. Ulemperne er, at vi ikke kan køre undervisningen, som vi plejer. Webcast gør, at man skal indrette sin undervisning, fx med katederundervisning, mens den dialogbasrede undervisning måske kræver mere af optagelsen. Jeg synes, at det er godt, at underviseren kan sige fra, fordi man så kan lave speciallektioner, der ikke egner sig til webcast. Den almindelige pædagogiske ledelsesret giver i øvrigt underviseren mulighed for at sige nej til, at de studerende optager undervisningen.
|
|
|
– E-læring er fantastisk. Men fordi man er god til sit fag og er en god formidler, er det jo ikke sikkert, at man kan tåle al den eksponering. Der er tale om underviserens hjerteblod, og derfor er det bedst, at det er underviseren og ikke undervisningsinstitutionen, der har rettighederne. Undervisere, der laver deres eget e-læringsmateriale, har normalt ophavsret til det, hvis der ikke er indgået andre aftaler. |
|
Henrik Udsen, professor i it-ret ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, pointerede, at man skal lade være med at linke til ulovligt materiale. – Min påstand er, at når det gælder undervisningsmateriale, kan man godt linke til en underliggende side, men brug sund fornuft: Andres arbejde skal ikke fremstå som ens eget arbejde. Henrik Udsen optrådte i øvrigt som stand-in under denne session for dr.jur. Jens Schovsbo, Københavns Universitet. |
|
|
– Det smarte ved creative commons er, at der er tale om standardiserede licenser, som er pædagogisk opbygget. Med creative commons har man mulighed for at beholde rettigheder og samtidig give afkald på rettigheder. Open access handler om fri adgang til videnskabelige publikationer. |
|
Medlem af UBVA, lektor, ph.d. Kim Kusk Mortensen, Aarhus Universitet holdt efter frokost en opkvikkende DNA-forelæsning akkompagneret af billeder, film og musik. – Vi vil jo gerne gøre os godt over for de studerende og have fat i det bedste, så vi får en god evaluering, undskyldte Kim Kusk Mortensen de måske ikke helt lovlige citater. For retfærdighedens skyld skal det nævnes, at alle kilder blev opgivet efter forelæsningen. – Man kan blive idømt fængsel i indtil seks år, hvis man gør sig skyldig i ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter. Men man skal være særlig grov, hvis man som e-lærings-underviser havner dér, fx hvis en underviser starter et piratforlag. |
|
Formand for Copydan Tekst og Node, oversætter Frants Iver Gundelach gjorde det klart, at det er muligt at kopiere lovligt med en copydanaftale, men man må ikke kopiere digitalt og uddele kopierne til de studerende. – Vi halter nok noget bagefter den udvikling, der er foregået de senere år. Det var mere overskueligt, da det handlede om fotokopimaskiner. Man fastholder nogle klareringsmodeller, som ikke altid er helt heldige. Copydan har p.t. forsøgsaftale i gang på Københavns Universitet. |
|
Forlagschef Finn Andersen, Gyldendal Akademisk plæderede for dialog mellem universiteterne og forlagene: – Jeg er ikke enig i, at universiteternes muligheder er uacceptabelt dårlige. Der er to parter, men begge parter skal lære at navigere. Vi skal respektere hinanden. |
|
Chefjurist Anne-Louise Schelin, Dansk Journalistforbund procederede for ophavsretsloven, som er blevet bragt i miskredit, og henviste til Den Store Danske Encyklopædi, som aldrig var kommet på nettet, hvis der ikke var nogen, der havde betalt mange tusinde kroner for at få den: – Vi skal være parate til at handle meget snart med kollektive aftaler i stedet for at vænne folk til, at de kan kopiere gratis. Vi behøver ikke lave lovgivningen om. Vi kan lade Copydan lave aftaler om, at underviserne må kopiere mod betaling. Det kan lade sig gøre. Det er bare med at komme i gang, så det bliver let at være lovlig.
– Hvis det er svært, at se, hvilke regler der gælder, går det galt. Vi skal sammen bidrage med at finde den rigtige retning. Men fremover skal I først og fremmest undervise. Martin Bech pegede herefter på løsninger fra Forskningsnettet som WAYF, der autentificerer brugerne, og edumedia, Forskningsnettets YouTube, der gør det let at dele samt webportalen E-læring og jura og Forskningsnet konferencen, hvor man kan få meget mere e-læring og jura og Morten Rosenmeier. |
|