
Forskningsnettet inviterer til konkurrence om pædagogisk innovativ anvendelse af video, animationer, levende billeder og Flash o.lign til undervisning og formidling.
Tilmelding af produktion til Det gyldne Snit 2010
Sidste frist for tilmelding er den 1. oktober 2010.
I de seneste år kan der konstateres en bemærkelsesværdig øget interesse for at skabe og bruge digital video, levende billeder, animationer, Flash o. lign. og lyd indenfor hele uddannelsesområdet. Denne interesse hænger ikke mindst sammen med, at de teknologiske muligheder i dag gør det nemt at finde og afvikle video på internet og også overføre video til f.eks. håndholdte mobile enheder. Dermed er det blevet naturligt at anvende levende billeder for de fleste brugere af teknologisk udstyr og internet. Eksempler på to store succeser med video på internet er brugen af videodatabaserne Google video og YouTube.
Men det betyder også, at de lærende i dag indenfor hele uddannelsesområdet stiller krav om, at video, levende billeder, animationer, Flash o. lign. og lyd indgår i undervisnings- og formidlingsmæssige sammenhænge. Det udfordrer til pædagogisk og didaktisk nytænkning.
For at fremme denne nytænkning og give inspiration vil juryen uddele en række priser, der fremhæver forskellige kvalitative og innovative aspekter ved anvendelse af levende billeder inden for undervisning og formidling.
Prisuddelingen vil finde sted i forbindelse med Forskningsnettets konference, som afholdes på Comwell, Middelfart, den 16. – 17. november 2010.
Se og læs mere om Det gyldne Snit
Formål
Formålet med Det gyldne Snit er:
Hvem kan deltage?
Prisuddelingen Det gyldne Snit henvender sig til alle, dvs. fx producenter, undervisere, akademikere, teknisk personale og studerende, der interesserer sig for brug af video, levende billeder, animationer, Flash og lign. i undervisnings- og forskningssammenhænge. Det centrale er, at produktionerne kan indgå i en læringsmæssig kontekst. Rettighedshaveren skal være dansk
Beskrivelse af de deltagende produktioner
De indsendte produkter vil blive vurderet på, hvordan de understøtter læring.
Det følgende bør derfor fremgå af enten selve produktionen eller en vedlagt beskrivelse:
Din produktion kan være f.eks. en forelæsning, dokumentation, case, instruktion/træning, interview og drama og have en form som f.eks.
Men vi modtager meget gerne andre produktionsformer. Det centrale er, at de indeholder levende billeder og indgår i en læringsmæssig kontekst.
Formen kan være fx:
Vi modtager også meget gerne andre produktionsformer. Det centrale er, at produktionerne indeholder levende billeder og indgår i en læringsmæssig kontekst.
Form på materialet
Produktionen skal være udarbejdet efter den 1. januar 2005 – men må selvfølgelig gerne indeholde ældre materialer.
Produktionen kan indleveres i følgende formater:
Juryens bedømmelseskriterier
Juryen vil uddele en række priser og først og fremmest bedømme produktionerne på deres didaktisk/formidlingsmæssige kvalitet, hvordan videomediet udnyttes og den praktiske anvendelighed. Desuden vil der blive skelet til de æstetiske og tekniske kvaliteter. Derudover vil juryen tildele en pris for den mest nybrydende didaktiske og/eller tekniske integration af video, levender billeder, animationer, Flash o. lign i et undervisningsforløb.
Jurymedlemmer
Juryen består af:
Kontakt
Helle Meldgaard
helle.meldgaard@uni-c.dk
Tlf.: +45 8937 6559
Tilmelding
Det er gratis at tilmelde en produktion til prisuddelingen. Du kan deltage med flere produktioner. Tilmeldingsfristen er 1. oktober 2010.
Bemærk: De indsendte produktioner har med deres deltagelse i Det gyldne Snit også accepteret at lade produktionen fremvise i forbindelse med konkurrencen og blive linket til/omtales på Forskningsnettets website og i forbindelse med annoncering af konkurrencen.
Ved indlevering af din produktion bedes du udfylde samtlige felter i formularen. Husk at anføre URL/link, hvis dit materiale er netbaseret.
Ligger dit materiale på en CD Rom/DVD skal du indsende 5 eksemplarer, udfylde online tilmeldingsformularen og printe og udfylde identifikationsformularen - og sende det hele til:
Det gyldne Snit
Projektleder Helle Meldgaard
UNI•C
Olof Palmes Allé 38
Dk-8200 Århus N
Indsendte produktioner og materialer vil ikke blive returneret.
Tilmelding af produktion til Det gyldne Snit 2010
Print identifikationsformular (PDF-format)